Sundt/usundt?

Mange af mine klienter opdeler fødevarer i sundt og usundt. Altså en forbudt liste og en liste med alt det man “skal/må” spise. Desværre har det ofte den modsatte virkning, i forhold til det der var hensigten.Når vi gør noget forbudt for os selv, vil vi automatisk komme til at…

Continue reading

Vil du gerne tabe dig, men er bange for at skulle opgive alt lækkert?

Du skal lige spise en portion dessert mere og lige lidt chips og sodavand, for i morgen skal du jo på kur og der må du ikke få det!

Kender du det? Eller hvad med;

“Jeg starter først på mandag, for jeg skal til fødselsdag i weekenden…”

Vi har det med at tro, at det ene udelukker det andet. Men heldigvis er det hele ikke så sort/hvid!
Det handler ikke om at skære alt sukker, fedt og hvide kulhydrater fra, men nærmere om at have en god balance og et godt forhold til mad, så du netop kan stoppe med lækkerierne, når du ikke er sulten mere og ikke først, når maven gør ondt og posen er tom!

Desuden vil det at forbyde sig selv bestemte fødevarer, som kage, sukker, chips mm. kunne give en ekstra og unødvendig fokus på netop det du “ikke må” spise og dermed gøre det mere interessant og uimodståeligt.

Vil du gerne lære, hvordan du kan tabe dig og samtidig have masser af madglæde?

Jeg mener, at lynkure og forbud nemt kan give dig et dårligt forhold til mad, give en yoyo vægt og ikke en sundere livsstil. Derfor er jeg i gang med at sammensætte et Deluxe forløb, der giver dig en unik mulighed for at få en sundere livsstil uden kur og uden, at du skal sige farvel til alle dine livretter.

Deluxe forløbet!

Deluxe forløbet er det ultimative forløb på 6 mdr., der er sammensat på en sådan måde, at der både er fokus på det psykiske, det fysiske og kosten. Jeg vil motivere, guide og vejlede dig i hele 6 mdr. så du får masser af viden og god tid til at afprøve de forskellige værktøjer i praksis. Hver måned vil der være et nyt emne, et foredrag, en coaching/kostvejledning session, mange forskellige hjemmeopgaver og meget meget mere 🙂

De overordnede emner:

  1. Hvordan har du det?
  2. Mere mad for “pengene”
  3. Mere fysisk aktivitet
  4. Myter
  5. Hygge uden at være hyggegris
  6. Vedligeholdelse af den nye livsstil

Det var bare en kort introduktion til forløbet. Der vil løbende komme meget mere info omkring forløbet både her, på Facebook og i mine nyhedsbreve.

*Tilmelding starter d. 1. juli og slutter d. 5. august. Med et begrænset antal pladser.
**Forløbet starter d. 8. august med et foredrag omkring motivation og vaner.
***OBS: Der kan ske ændringer

Madglæde og mmm følelsen kan godt hænge sammen med vægttab.

Madglæde og mmm følelsen kan godt hænge sammen med vægttab.

‪#‎karinakongsted‬ ‪#‎vægttabmedmadglæde‬

 

Gem

Gem

Nej, jeg laver IKKE kostplaner!

Tænker du; “Jeg skal bare have en kostplan, så kan jeg tabe mig”?

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg laver kostplaner.

Førhen lavede jeg det, jeg kaldte en kostguide. Det gjorde jeg, for at hjælpe med, at give et indblik i hvor meget man egentlig skal spise på en dag, da nogle slet ikke har en ide om det. Men det er jeg også gået væk fra nu, for det er en misforstået opfattelse, at man ”bare” skal have en kostplan, så taber man sig!

Ja, det lyder dejligt nemt, at få stukket en plan i hånden, som du “bare” skal følge, den perfekte plan, der vil garantere dig et vægttab og det liv du ønsker. Det lyder da fantastisk!

Medierne har desværre været med til at give det syn, da vi ofte, især ved årsskifte, ser den ene forside efter den anden med glade kvinder, der har tabt sig mange kilo, ved at bruge netop den plan, der er inde i bladet!

Det kan være at du måske endda har prøvet det før og der gik det godt, du tabte dig meget og nåede dine resultater, fedt 🙂 Men siden du læser det her, gætter jeg på, at du har taget noget af det på igen, hvis ikke det hele eller mere til?

Det en kostplan nemlig ikke går ind og arbejder med er psyken, altså vores ritualer, vaner og motivationen. Så de vaner du havde inden kostplanen kom i din hånd, er der sandsynligvis også når du ikke længere følger den, hvilket ofte resultere i at du vil få det samme som du havde inden du begyndte. 

Ja, du taber dig, så længe du følger planen slavisk. Men det er de færreste mennesker, der kan følge en plan til punkt og prikke. For hvad gør du så, når du skal til fødselsdag, når du skal være sammen med veninderne eller måske en hyggeaften med kæresten? 
Det der ofte sker, er at du kommer til at spise noget andet end det der stod på planen og du føler at du er “faldet i” og så “kan det hele også være lige meget” for du har jo “syndet”. Det er den alt eller intet tankegang, der hurtigt kan få dig til at få et dårligt forhold til mad.

Hvorfor skal du IKKE vælge en kostplan:

– Den arbejder ikke med dine forhindringer, vaneændringer og motivation.

– Det er ikke en varig livsstilændring, men virker kun når du følger den slavisk. 

– Den kan være med til at skabe et dårligt forhold til mad.

– Hvis du er almindelig motionist (i modsætning til hvis du er elitesportsudøver eller skal stille op i bodyfitness mm.)

 

”Men hvad gør jeg så?”

De fleste af os ved allerede godt hvilke vaner vi burde ændre for at få en sundere livsstil, så hvis du graver lidt dybere, kan det være, at du kun behøver at ændre på få eller måske bare én vane, for at få dit ønskede vægttab.

Eksempler;
Ofte når man er overvægtig har man nogle uhensigtsmæssige madvaner, det kan være, at du spiser på dine følelser; når du keder dig, du er træt, du er ked af det, du er glad eller for at gøre andre glade. Eller måske du har fået som vane, at købe minimum to kager ved bageren, for så kan bagerdamen ikke gætte, at det kun er til dig!
Det kan også være at du altid spiser to portioner til aftensmad, selvom at du egentlig er mæt efter nr. et!
Du kan have et utal af uhensigtsmæssige vaner, som du bare aldrig har tænkt over, hvorfor du gør som du gør. Vaner har altid haft en positiv gevinst, men den positive gevinst kan være væk, selvom du fortsætter med vanen.

Jeg tror ikke på kostplaner, men jeg tror på at DU ved hvilke madvaner DU har, der er uhensigtsmæssige. Så lad mig i stedet hjælpe dig med at ændre på de vaner, så du kan få langvarige og holdbare resultater 🙂

12239399_10153184065112826_4772387526489180740_o